Zoo passer på dyr og miljø

Et af de steder, jeg elsker at besøge er Københavns Zoo. Der er bare noget skønt ved at gå på opdagelse mellem de mange forskellige dyr. Men hvad gør Zoo egentlig for at passe på natur og miljø? Det gjorde miljøkoordinator Rikke Bydam mig klogere på, da vi en dag tog en walk’n’talk rundt i haven.

Mig og Rikke Bydam med udsigt over Savannen. Foto: Privat

I dette portræt kan du læse, om hvordan Zoo hele tiden arbejder med at opretholde sin miljøcertificering, hvor mange fragmenter de opdeler deres affald i og hvilke spændende tiltag de ellers gør for miljøet.

”Et af vores fornemste formål er at formidle viden om dyr og natur, og at man skal passe på den. Derfor giver det fuldstændig mening, at vi selvfølgelig selv opfører os ordentligt og fx ikke selv bruger regnskovstræ,” svarer Rikke mig, da jeg spørger, hvorfor der er vigtigt for Zoo at arbejde med miljø.

Miljøcertificering booster motivationen

Siden 2002 har Zoo været miljøcertificeret. At være miljøcertificeret betyder, at en slags revisorer hvert år kommer forbi og tager stikprøver og tjekker, om de miljømål, man har sat bliver efterfulgt. Samtidig er der krav om, at man hele tiden forbedrer sin indsats.

”Når man arbejder med miljø i så mange år, kan det let blive lidt en sovepude. Men når man har det her certifikat, så er det en vildt god måde hele tiden at få arbejdet boostet på. Vi kan ikke beholde certifikatet, hvis vi ikke arbejder med at nå vores mål. Derfor synes jeg det er et fantastisk værktøj for mig som miljøkoordinator,” forklarer Rikke.

Et udpluk af Zoos miljøtiltag

Fokus på reduktion af energiforbrug

  • Konstant arbejde med reduktion af grundforbruget.
  • Mere brug af sekundavand, som er grundvand, der ikke er drikkevandsegnet.
  • Opsætning af flere og flere solceller.
  • Vandbehandlingsanlæg i alle større anlæg med vand. Det betyder, at vandet bliver genbrugt igen og igen. Rikke tog mig med ned under Den Arktiske Ring, som isbjørneanlægget er en del af. Isbjørneanlægget består af ca. 3 millioner liter vand. En enorm mængde vand, som kræver hele to etager kælder med maskiner, der renser og pumper vandet rundt hos isbjørnene.
Rensningsanlægget i Den Arktiske Ring. Foto: Privat

Affaldssortering

  • Bag publikumsområdet sorterer Zoo affaldet i hele 23 fraktioner.

”Meget af affaldet kan jo genbruges og det er helt skørt at smide det i skraldespanden, hvor du skal betale for at komme af med det, når du kan smide det i en anden skraldespand og så faktisk ende med at få penge for det,” forklarer Rikke.

Mere økologi

Zoo arbejder på at give dyr, gæster og ansatte mere økologisk mad:

  • Andelen af økologisk foder til dyrene svinger meget, fordi Zoo modtager en del overskudsmad gratis. Men takket være de seje medarbejdere i foderkøkkenet, fik de i sommer 40.000 tons økologisk lycerne af en landmand. Ud af hele fodermængden er 11 % økologisk, mens over 20 % af al frugt og grønt er økologisk.
  • Maden i medarbejdernes kantine bliver mere og mere økologisk.
  • Til sommer åbner den første økomærkede kiosk, nemlig Hansen Is. Kiosken har fået det økologiske sølvmærke som betyder, at de tilbyder mellem 60 og 90 % økologi.

Afprøvning af aquaponic

Aquaponic er et lukket vandsystem, hvor fiskene i det tilsluttede system gøder vandet til planterne, som derefter renser vandet til fiskene. Det startede som et lille projekt, som nu bliver bygget større i et af drivhusene.

Se Zoos maskinmester forklare nærmere i denne video:

Grønt image, bevidsthed og besparelser

Nogle af de resultater, Zoo oplevet ved at tænke miljøet:

  • ”Alle de ressourcer vi ikke bruger – dem sparer vi jo”, fortæller Rikke. Hver gang Zoo sparer på energiforbruget betyder det økonomiske besparelser.
  • Et grøn image – nogle folk vælger at holde kurser i Zoo, fordi de foretrækker steder der er miljøcertificerede.
  • Medarbejdernes er bevidste om at tænke grønt og miljøvenligt.

”Det ligger grundlæggende dybt i folk. Og hvis jeg ikke selv opdager, at nogen fx er kommet til at bruge trykimprægneret træ, så skal jeg nok få det af vide.”

Zoo bidrager til følgende verdensmål

Naturoplevelser koster

En af de udfordringer, Rikke nævner er, at det kan være svært at forene de høje krav til oplevelsen med at bygge bæredygtig.

”Med vores formål at udbrede viden om dyr, er vi nødt til at kunne vise dem ordentligt. Og det koster at kunne se dyr under vand og at kunne give den der ’naturoplevelse’.”

Udfordringen ses også i energiforbruget, hvor det specielt i de nye store anlæg er svært at reducere. Så selv om grundforbruget i Zoo falder, så kan man ikke se et generelt fald i årsrapporten for 2016. Men der er heller ikke en stigning.

Dog er det i flere mindre byggerier lykkes at tænke bæredygtigt. Fx blev der ved ombygning af området ’Norden’ genbrugt rigtig mange materialer og da ’Tasmanien’ blev bygget lykkedes det at lave stalde til dyrene, der ikke skal opvarmes.

Miljøtiltag betyder ikke nødvendigvis flere gæster

En anden udfordring er, at det ofte kræver større investeringer at lave miljøtiltag. Fx er det ikke helt billigt at købe og opsætte solceller.

”Så mange af de ting, vi rigtig gerne vil, kan vi ikke, fordi det koster.”

Samtidig forklarer Rikke, at meget af det, der har med miljø at gøre, fx energioptimeringer, foregår nede i kældrene, altså der hvor gæsterne ikke kommer. Så de tiltag, der kan blive publikumsoplevelser bliver prioriteret højest. Et nyt solcelleanlæg betyder jo ikke nødvendigvis, at der kommer flere gæster.

Klimatilpasning i Savannen

Det næste helt store projekt er at gøre Savannen til et klimatilpasningsbassin, der kan tilbageholde store mængder regnvand. Helt konkret vil Savannen få flere store vandhuller, som ved en 100 års hændelse kan tilbageholde næsten 2000 m3 vand. Projektet udføres i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og vil forhåbentlig forebygge oversvømmelser i fremtiden.

Start med de ting, der giver mening

Rikkes gode råd til andre virksomheder er:

“Man kan godt tænke økonomisk og tænke miljø samtidigt. Det behøver ikke at betyde, at man skal lave alting om. Det handler om, at man kommer i gang, og så griber det om sig. Start med de ting, der giver mest mening. Start med at spar på vandet. Det gjorde vi selv. Og hej, så var der en økonomisk gevinst. Så lige pludselig er der en topledelse, der synes det er meget sjovere.”

Tusind tak til Rikke Bydam for at give mig et indblik i Zoos mange miljøtiltag. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *