TagTomat skaber grønne fællesskaber – Ugens Bæredygtige Virksomhed #1

Ugens Bæredygtige Virksomhed begyndte i 2011 som en idé om at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget af et skraldeskur i en baggård på Nørrebro.

Bag TagTomat står arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen, som siden 2014 har været grøn iværksætter med et ønske om at skabe grønne fællesskaber.

Efter at have plantet tomater på skraldeskuret i sin egen baggård, fik Mads nemlig blod på tanden til at skabe flere grønne fællesskaber for byboere, der drømte om grønne fingre. Derfor søgte han penge fra Lokaludvalget til en workshop. Workshoppen blev en stor succes, hvor mere end 15 familier fik en hjemmelavet plantekasse med hjem.

Workshoppen førte til flere workshops, projekter og foredrag og i 2014 oprettede Mads TagTomat som et Aps og sprang ud som iværksætter.

Her er TagTomats egen beskrivelse af, hvem de er:

TagTomat Ugens Bæredygtige Virksomhed
Kilde: www.tagtomat.dk

Skolehaver, terrorsikringsbænke og frøbomber

I dag er TagTomat vokset til ca. 10 medarbejdere og et stor udvalg af forskellige ydelser og produkter. Skolehaver, taghaver, fortovshaver, altanhaver og grønne terrorsikringsbænke med planter på toppen. Mulighederne for haver i byen er uendelige. Og på TagTomats hjemmeside og i deres showroom på Nørrebro sælger de alt fra små frøbomber til avancerede plantekasser til hjemmet eller kontoret.

Lad dig inspirere af TagTomats skabelse af grønne fællesskaber

Fællesskaber er en af fremtidens trends og kombineret med at samles om en bæredygtig udvikling og en grønnere verden, bliver det næsten ikke bedre. Derfor kan du med fordel lade dig inspirere af TagTomats fokus på grønne fællesskaber. Tænk hvis du kan samle dine kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i et fællesskab med en fælles retning, et fælles mål. Med et fællesskab kan du skabe en merværdi, der kan gå langt ud over dit produkt, og du kan få værdifuld sparring, som kan forbedre dine produkter og ydelser.

TagTomat udgav i 2016 bogen ‘TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber’, hvor de deler ud af alle deres erfaringer. Bogen kan købes i en fysisk version, eller du kan hente den gratis som e-bog.

Fællesskab på arbejdspladsen

Er det svært at få kollegerne til at tænke og handle bæredygtigt? Måske kan et fælles mål åbne op for et styrket fællesskab, der kan føre endnu flere bæredygtige idéer og vaner med sig.

Det kunne fx være at indsamle idéer til et nyt bæredygtigt tiltag: “Hvordan ser den bedste (og nemmeste) sorteringløsning ud for os?” eller “Hvordan kan vi bidrage til styrkelse af biodiversiteten? Med en taghave, skovdyrkning eller noget helt tredje? Så er der noget nyt og andet at tale om over frokosten.

Fællesskab med kunderne

Det kunne også være et fællesskab der inddrager kunder og andre interesserede. Tag fx Call Me, der står bag kampagnen “Tal ordentligt”. Med “Tal ordentligt”-kampagnen lykkedes det Call Me at skabe et fællesskab med mere en 100.000 følgere på Facebook. Miljømærkning Danmark har succes med fællesskabet “Jeg køber svanemærkede produkter”, der har næsten 50.000 følgere.

For nylig begyndte Lets Sushi kampagnen “Save the Sushi”, som også handler om at stå sammen om at redde fiskene i verdens have.

TagTomat og verdensmålene

Jeg har udvalgt 4 delmål, som jeg mener TagTomat bidrager til:

TagTomat Delmål Ugens Bæredygtige Virksomhed
Klik for at forstørre

BæredygtighedsABC – Biodiversitet

Biodiversitet er det ord, jeg vil dykke ned i med TagTomat som Ugens Bæredygtige Virksomhed. Med TagTomats frøbomber og salg af diverse frø, bidrager TagTomat til at genoprette den biodiversitet, som i høj grad er ved at forsvinde fra Jorden. Men hvad er biodiversitet?

Ifølge Dansk Naturfredningsforening er biodiversitet “det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.”

Men hvorfor er biodiversitet så vigtigt?

Det er den, fordi økosystemerne hjælper os med at rense vand, jord og luft samt at bestøve planter og afgrøder. Vi har fx brug for flere planter og træer til at rense luften og optage noget af den CO2, som vi udlever. Og vi har brug for bier og andre insekter til at bestøve vores frugttræer.

En ny international forskningsrapport har netop konkluderet, at naturens tilstand i verden er i voldsom tilbagegang, og en fjerdedel af verdens arter er ved at uddø.

Danmark har brug for mere skov

Særligt handler det om, at naturen har brug for mere plads til at udfolde sig. Naturen har især tabt terræn til de kæmpe arealer, der rundt om i verden bliver brugt til at dyrke fødevarer. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Over halvdelen af Danmarks areal bliver brugt til landbrug og kun en procent består af urørt skov, hvor betingelserne er bedre for biodiversiteten. Derfor er der akut brug for, at vi i Danmark udlægger store arealer til urørt skov.

Som virksomhed kan du bl.a. hjælpe biodiversiteten ved at lade naturarealer på virksomhedens grund stå urørt hen og stoppe med at bruge gift i områderne. Tjek eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologis initiativ ‘Giftfri Have’.

Du kan også gøre som fx møbelvirksomheden HOLMRIS B8, som fremover tilbyder sine kunder at plante træer i folkeskove i Danmark for at udligne CO2-udledningen fra møbelproduktionen.

Der findes en intelligens i naturen, som vi kan bruge

Guldkorn fra Bæredygtig Bundlinje Live – del 1

Torsdag den 21. marts deltog jeg i et brag af en afslutningskonference på projektet Bæredygtig Bundlinje. Helt kort er Bæredygtig Bundlinje et projekt, der i løbet af 3,5 år har givet 100 virksomheder i Region Hovedstaden, mulighed for at udvikle en grøn forretningsplan.

Nedenfor vil du kunne læse om nogle af de guldkorn, jeg tog med mig fra dagen.

Vi kan lære af naturens intelligens

Laura Storm , stifter af Regenerators, åbnede dagen med inspiration til at inddrage naturen meget mere i fremtiden.

“99% af vores tid (her på jorden) har vi brugt i naturen. Nu har vi lukket os inde i betonmure og glemt naturen, og at den er en del af os.”

Jeg tog følgende pointer til mig fra Laura Storms oplæg:

  • Verden har ikke været mere stresset end den er i dag viser en undersøgelse fra 2018. Vi mennesker, de strukturelle systemer og klodens økosystemer er stressede.
  • Ifølge IPCC (FN’s klimapanel) har vi kun 12 år til at forandre den verden vi har nu.
  • Hvorfor ikke lade naturen være vores designguide i stedet for? Naturen er den vi har brug for at alliere os med for at skabe en bedre verden.
  • Biomimetik – at efterligne naturen i de løsninger, vi skaber. At se på, hvordan naturen har overkommet en udfordring og hvordan vi kan bruge naturens læring i design af vores egne løsninger.

Organisationer designet ligesom i naturen

Tænk hvis vi kunne designe vores organisationer ligesom i naturen. Partnerskaber er nøglen til overlevelse. Her er tre eksempler:

Ølfirmaet Toast – indgik partnerskaber med sandwichsælgere. I dag laver de øl af sandwichskorper.

Atlantic Leather – indgik partnerskaber med fiskere. Modtager fiskeaffald og laver de smukkeste fiskeskind af det.

Interface – samarbejder med mange parter om at genanvende fiskegarn fra havet i nogle af deres tæppefliser.

Laura sluttede af med at stille følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi sætte tempoet ned og blive mere effektive?
  • Hvordan kan vi bruge naturens habitat?
  • Hvordan kan vi se livet som en cyklus (hvor vi fx præsterer forskelligt i løbet af året, ligesom naturen går i dvale om vinteren)?

Og det sidste spørgsmål, som hun lod hængende i luften, mens hun gik af scenen:

Fra feltture til plastfokus i Aarhus og grums-mums på Smukfest

Statuskonference del 2

Torsdag den 7. marts deltog jeg i en statuskonference arrangeret af National Cirkulær Økonomi HUB. Over en række indlæg, vil jeg præsentere konferencens guldkorn. Dem var der nemlig rigtig mange af. Her kommer guldkornene om CØ HUBs projekter med Aarhus Kommune & Smukfest, som blev præsenteret af Miljøleder i AffaldVarme Aarhus, Hanne Tokkesdal.

Felttur førte til renere plastfraktioner i Aarhus kommune

Det hele begyndte med en felttur. Aarhus Kommune havde inviteret CØ HUB, innovationsnetværk og virksomheder med ud på en genbrugsstation. De ønskede at få input til, hvordan de kunne lykkes med at genanvende mest muligt plast.

Det førte til et pilotprojekt med virksomheden Aage Vestergaard Larsen, som genanvender plast.

Under pilotprojektet kom de frem til, at det måske ville hjælpe at opfinde nye inddelinger af plasten, så det blev nemmere for kunderne at sortere. I stedet for ‘hård plast’ skulle kunderne nu sortere plasten i: ‘Legetøj’, ‘kasser’, ‘havemøbler’, ‘rør’ m.m.

Havemøblerne skulle endda sorteres yderligere i farvede og hvide, fordi de hvide indeholder noget kridt, som ikke er i andre havemøbler.

De nye sorteringsmuligheder er en succes – plasten bliver sorteret i renere fraktioner, hvilket er til glæde for både Aage Vestergaard Larsen og Aarhus Kommune. Det er der nemlig god økonomi i.

Resultaterne er så gode, at nye plastsorteringsmuligheder udrulles på alle genbrugsstationer i Aarhus Kommune med forskellige variationer.

Desuden kommer Aarhus kommune med en ny plaststrategi for 2020-25 med 10 konkrete indsatser til en smart og bæredygtig brug af plast.

Smukfest mere bæredygtig år for år

Hanne Tokkesdal er frivillig i Smukfests bæredygtighedsteam. Derfor fik hun lov til også at præsentere Smukfests samarbejde med CØ HUB.

Også her begyndte det hele med en felttur – på Smukfest 2017. Forslagene fra feltturen førte til følgende initiativer i 2018:

Madboderne skulle som noget nyt sortere deres affald i 4 fraktioner. Trods indsatsen med plakater og information til alle madboder var det ikke den helt store succes. Men de forsøger igen i 2019 – denne gang på hele festivalpladsen.

‘Fra grums til mums’ er navnet på et andet projekt, hvor Smukfest samarbejder med Peter Larsen Kaffe. Projektet går ud på at samle kaffegrums ind fra festivalen og bruge den som kompost på en dansk kaffefarm. Desuden ønsker Peter Larsen Kaffe at undersøge, hvordan man i fremtiden kan udnytte hele kaffeplanten og ikke kun kaffebønnerne.

Læs mere om Smukfests bæredygtige initiativer i 2019. Her finder du bl.a. festivalens bæredygtighedskatalog.

Cirkulær økonomi har kæmpe potentiale

Statuskonference del 1

Torsdag den 7. marts deltog jeg i en statuskonference arrangeret af National Cirkulær Økonomi HUB. Over en række indlæg, vil jeg præsentere konferencens guldkorn. Dem var der nemlig rigtig mange af.

Fra lineær økonomi til cirkulær økonomi

Flemming Besenbacher skulle have holdt åbningstalen, men var desværre blevet syg. Heldigvis trådte Camilla Bjerre Søndergaard, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet til og holdt Flemmings præsentation.

Med i præsentationen var denne fine video om cikulær økonomi. Den varer kun 1,40 minutter.

Guldkorn fra åbningstalen

  • Cirkulær økonomi har et kæmpe forretningspotentiale – 50 % af produktionsomkostningerne i Danmark går til råvarer. Hvis man kan spare her, er det som at åbne for et Kinderæg.
  • Design er helt afgørende for, at produkter kan bruges igen og igen.
  • Partnerskaber er essentielle for at komme i mål.
  • Vi er blevet lidt for dygtige til at brænde affald af her i Danmark. Derfor er det svært for os at hive det værdifulde ‘affald’, altså ressourcerne ud igen. (For hvordan skal vi ellers holde varmen?)

Hvordan undgår du legetøj produceret af børn?

Da jeg for nylig så Anders Matthesens film Ternet Ninja, satte den tanker i gang hos mig. For i filmen minder Anders Matthesen os om, at der i 2019 stadig er børn, der arbejder under kummerlige forhold i verden. Ifølge UNICEF arbejder 120 millioner børn mellem 5 og 14 år.

Da jeg gik ud af biografen spurgte jeg mig selv:

Gad vide hvor mange af de 900.000+ der har set filmen, der ved at børnearbejde stadig eksisterer? Og mon nogen af dem vil sikre, at det legetøj de fremover køber, ikke er produceret af børn? Hvordan kan vi i det hele taget være sikre på, at det legetøj vi køber, er produceret ansvarligt?

Med ansvarligt mener jeg, at de mennesker, der har produceret det, arbejder under ordentlige forhold, ikke er blevet udsat for skadelige kemikalier og har fået en fair løn og at produktionen er foregået, så det har så lille en påvirkning på miljøet som muligt.

Tre gode råd til at undgå legetøj produceret af børn

Hvordan kan du være sikker på, at det legetøj du køber ikke er lavet af børn?

Et spørgsmål, jeg har var nødt til at få hjælp til at svare på. For faktisk er det ret svært at gennemskue. Producenterne skilter ikke ligefrem med, hvor deres legetøj er produceret og af hvem.

Takket være Naja Habermann, som ejer Svaneshoppen.dk, får du her tre gode råd til at undgå legetøj produceret af børn:

Hvor finder jeg dansk produceret legetøj?

Det lyder da meget godt, var min første indskydelse med de tre gode råd ved hånden. Men ved nærmere research, var det stadig svært at finde frem til præcis, hvad for noget legetøj der lever op til et eller flere af ovenstående kriterier.

For hvilke virksomheder producerer legetøj i Danmark? Og hvordan får jeg overblik over legetøj, der er svanemærket eller Fairtrademærket?

En hel del timer senere havde jeg (endelig) udarbejdet en faktaoversigt over danske legetøjsproducenter – du finder den nederst på denne side.

Her er en opsummering af de resultater, jeg kom frem til:

Legetøj produceret i Danmark

  • Dantoy (Hobro)
  • HAMA (Nykøbing Mors)
  • LEGO (Billund)
  • PLUS PLUS (Holbæk)

Svanemærket legetøj

  • Dantoy

… ja Dantoy er det eneste legetøjsmærke, der siden 2010 har været svanemærket. Kan du ikke lige se noget af deres legetøj for dig, så kan jeg afsløre, at de bl.a. står bag de trehjulede røde, blå og gule scootere, som de fleste børn har kørt rundt på de seneste 50 år.

Her ses min families vognpark af Dantoy-køretøjer. Tog af dem er arvet, mens den midterste er købt fra ny.

Fairtrade legetøj

I min søgen efter Fairtrade legetøj blev det endnu mere uigennemskueligt. Det viser sig for det første, at der findes to forskellige mærker:

  • Fairtrademærket (det gamle Max Havelar), som primært findes på produkter, der produceres af bønder og arbejdere i landbruget.
  • Fair Trade – et mærke under World Fair Trade Organization, som arbejder for fair forhold ud fra 10 principper. Den danske organisation Fair Trade Danmark er medlem her.

Jeg har i min nuværende research ikke kunne danne overblik over hvilket legetøj, der oprigtigt er fair trade, og hvad der blot beskrives som fair trade. Så den del må komme i et senere blogindlæg.

Stil spørgsmål og krav til det legetøj, du køber

Et andet godt råd, jeg fik fra Naja er, at du gerne må stille spørgsmål, når du køber noget. Spørg ekspedienten (eller hjemmesiderobotten), hvor legetøjet er produceret, og hvem der har produceret det. Jo flere, der stiller disse spørgsmål, jo større pres lægger vi på butikker og producenter.

Gode råd til legetøjsproducenter og -forhandlere:

Vær åbne og gennemsigtige i jeres produktbeskrivelser. Fortæl os hvad legetøjet er fremstillet af, hvor materialerne kommer fra, hvordan det er produceret og under hvilke arbejdsforhold.

På et tidspunkt bliver det et krav at fremvise alle disse oplysninger. Så lige nu har I muligheden for at være på forkant med kommende krav. Og samtidig er det et super godt grundlag at markedsføre sig på.

Er jeres legetøj ikke allerede ansvarligt produceret, så er det selvfølgelig her, I skal sætte ind først. For det bliver også et fremtidigt krav fra både forbrugere og lovgivere.

Hvad så med bamser?

Nå ja, selv om den Ternede Ninja jo er en bamse, så kom indlægget her til at handle om legetøj i stedet for bamser. Er du på udkig efter en ansvarligt produceret bamse, så gå efter GOTS-certifikatet. Den betyder at bamsen både er lavet af økologiske materialer samt under ansvarlige arbejdsforhold.

Fakta – danske legetøjsproducenter

BOBLES

Stiftet i 2006
Produktion: Østen
Materialer: Deres materialer lever op til den strengeste EU-standard(EN71).
Arbejdsforhold: På deres hjemmeside står der, at de har høje krav til deres fabrikker ift. menneskerettigheder, børnearbejde, arbejdslovgivning, miljø og antikorruption. De samarbejder kun med fabrikker, der lever op til deres krav om at overholde
menneskerettigheder.

DANTOY

Har udviklet og produceret legetøj i over 50 år.
Produktion: Hobro, Danmark
Materialer: Al Dantoys legetøj har som det eneste danske legetøj været Svanemærket siden 2010. Det betyder, at al deres legetøj lever op til de skrappeste krav til plastindhold. De har desuden udviklet legetøj af bioplast.
Arbejdsforhold: Ifølge Dantoys hjemmeside benytter de sig hverken direkte eller indirekte af børnearbejde – al produktion foregår desuden i Danmark, hvor børnearbejde ikke er lovligt.

HAMA

HAMA midi perler blev introduceret i 1971
Produktion: Nykøbing Mors, Danmark
Materialer: HAMA har lagt den sejeste materialeguide op på deres hjemmeside. Her er de 100 % gennemsigtige med de materialer, de bruger til både perler, perleplader og emballage.
Arbejdsforhold: HAMA perler produceres i Danmark hvor børnearbejde ikke er lovligt.

KREA

KREA gik konkurs i 2011 og brandet blev efterfølgende overtaget af virksomheden MAKI A/S, som distribuerer nordisk legetøj. MAKI har desværre ingen gennemsigtighed, og jeg kan ikke finde nogen som helst information om produktionssteder, materialer eller arbejdsforhold.

LEGO

Grundlagt i Billund i 1932
Produktion: LEGO har fabrikker i hele verden, bl.a. i Danmark, Ungarn og Mexico – et overblik over alle fabrikker har jeg ikke kunne finde.
Materialer: Plastik – hvilken slags plastik har jeg ikke kunne finde frem til. Måske er det en forretningshemmelighed? Det eneste der kommer op, når jeg søger er, at gamle legoklodser fra 80’erne kan indeholde skadelige giftstoffer, som i dag er forbudte.
Arbejdsforhold: LEGO indgik i 2015 et samarbejde med Unicef og i den forbindelse lover direktøren at beskytte børn mod børnearbejde. LEGO har siden 1997 haft sit eget Code of Conduct .

PLUS PLUS

Grundlagt i 2009
Produktion: Holbæk, Danmark
Materialer: Hård plast – ingen yderligere specificering af plasttype. På en webshop finder jeg desuden en beskrivelse om, at legetøjet lever op til “de gængse legetøjsstandarder: EN 71-1, 71-2, 71-3.” Og produktet er fri for phthalater og PVC. Denne information kan jeg desværre ikke finde direkte på legetøjsproducentens hjemmeside.
Arbejdsforhold: Produktionen foregår i Danmark, hvor børnearbejde er ulovligt.

Great pitches from young social entrepreneurs

Two weeks ago I had the pleasure of listening to pitches from 6 young social entrepreneurs from Cameroon, Ghana and Denmark. I was invited to take part in the panel, giving the young people feedback on their ideas and their pitches. In the panel I was joined by fellow entrepreneurs Niels Andreasen, Sandra Willumsen, Happy Koffi Djebou and Elisabeth Lange.

In this blog post, I will present the 6 ideas for you, because they deserve to be shared.

Justice and Evelyn – two social entrepreneurs preparing their pitches

Læs videre “Great pitches from young social entrepreneurs”

Zoo passer på dyr og miljø

Et af de steder, jeg elsker at besøge er Københavns Zoo. Der er bare noget skønt ved at gå på opdagelse mellem de mange forskellige dyr. Men hvad gør Zoo egentlig for at passe på natur og miljø? Det gjorde miljøkoordinator Rikke Bydam mig klogere på, da vi en dag tog en walk’n’talk rundt i haven.

Mig og Rikke Bydam med udsigt over Savannen. Foto: Privat

I dette portræt kan du læse, om hvordan Zoo hele tiden arbejder med at opretholde sin miljøcertificering, hvor mange fragmenter de opdeler deres affald i og hvilke spændende tiltag de ellers gør for miljøet.

Læs videre “Zoo passer på dyr og miljø”

Kirurgisk Klinik Peter Bo Jørgensen & Masanga

Dette portræt er et godt eksempel på, hvordan jeg via mit netværk møder nogle fantastisk spændende mennesker. Takket være Søren Bo Steendahl, som jeg har mødt til det uformelle netværk Likemind, har jeg lært foreningen Masanga DK at kende.

Bag Masanga DK står speciallæge Peter Bo Jørgensen, som har sin egen Kirurgisk Klinik i Taastrup. I dagens låge kan du læse, hvordan ønsket om at sende brugt hospitaludstyr til Afrika har ført til genopbygning af et hospital i Sierre Leone.

Kilde: www.masanga.dk

Læs videre “Kirurgisk Klinik Peter Bo Jørgensen & Masanga”