3 gode grunde til, at FN’s verdensmål er relevante for private virksomheder

Er din virksomhed interesseret i at skabe succes og vækst på den fede måde? Vil I fremstå attraktive for næste generation af medarbejdere? Og lyder det ikke godt, hvis I kan fortælle fremtidens børn og unge, at I var med til at forhindre klimaforandringerne i at eskalere?

I dette blogindlæg kan du læse om 3  grunde til, at FN’s verdensmål er relevante for private virksomheder i Danmark.

  1. Vi er nødt til at gøre noget for at aflevere en sund og harmonisk klode videre til de næste generationer

    I forordet til bogen “Bæredygtig global udvikling” skriver den daværende formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft:

    “Der er brug for grundlæggende forandringer i vores måde at producere og forbruge på og i vores fordeling af resultaterne, hvis vore børns og børnebørns generationer skal have en chance for at leve i en nogenlunde harmonisk verden.”

    Hvis vi ikke gør noget for at stoppe klimaforandringerne og sikrer et bedre liv for de fattigste i verden, så vil det få katastrofale konsekvenser for jorden og samtidig vil det skabe endnu flere og endnu større konflikter fremover.

  2. Det er en alletiders mulighed for at skabe succes og vækst

    ”Der er større og større efterspørgsel efter nye bæredygtige tiltag og løsninger, og jeg tror, at danske virksomheder kan vinde ved at tænke på, hvordan netop deres forretning kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer,”

    siger Sara Krüger Falk, CSR-rådgiver i Dansk Industri i artiklen “Virksomhederne skal se mulighederne i CSR” på csr.dk

    Måske er din virksomhed den næste, der bidrager med løsninger på nogle af samfundets store udfordringer?

  3. Muligheden for udvikling og gode CSR-skills tiltrækker næste generation af medarbejdere

Millennials kaldes den nye generation, som er født efter 1980. For nylig stødte jeg på en artikel, hvor Anita Lykke Klausen har samlet de 9 vigtigste takeaways om denne nye generation (som jeg selv er en del af).

Særligt hæfter jeg mig ved de to sidste takeaways:

1.  At 60 % af os Millennials er vilde med mulighed for udvikling på arbejdspladsen.

2. At næsten 50 % af Millennials foretrækker virksomheder med gode CSR skills.

Mange af fremtidens medarbejdere er altså interesserede i at arbejde i en virksomhed, der tager socialt ansvar. De er også interesserede i at udvikle deres arbejdsplads. Så hvorfor ikke udvikle jeres virksomhed i en bæredygtig retning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *